Log ind
 
Bestillingsnr:
 
E-mail:
 
Log ind
 

Kontakt os og få et godt tilbud på jeres næste grupperejse på ski

 
 

 

OBS – læs også om lejlighedsdepositum her.

Rejsebetingelser
Læs rejsebetingelserne grundigt før bestilling af din rejse. Det er første skridt mod en vellykket ferie.

Tilmelding
Rejsen bestiller du på www.danskixtreme.dk. Når du har bestilt din rejse, sender vi reservationsbevis til dig. Læs reservationsbeviset godt igennem og tjek at alle oplysninger og priser passer til din bestilling.

Rejsedepositum
Depositum for rejsen udgør 1.000 kr pr. person. Depositum og evt. afbestillingsforsikring skal betales online samtidig med du bestiller din rejse. Når du har indbetalt dit depositum er tilmeldingen bindende og du bekræfter samtidig at du har læst og accepteret rejsens vilkår og bestemmelser.

For DanskiXtreme er tilmeldingen bindende 3 dage efter modtagelsen af depositum.

Restbeløbet skal uopfordret være DanskiXtreme i hænde senest den dato der fremgår af dit rejsebevis. Ellers har DanskiXtreme ret til at annullere rejsen og dit depositum vil være tabt. Er datoen for indbetaling af depositum eller restbeløb overskredet, opkræver DanskiXtreme et gebyr på 250 kr for sen indbetaling.

Dit rejsebevis er din billet. Den skal medbringes på rejsen og fremvises på forlangende.

I lejligheden på destinationen må der kun bo de personer, der er tilmeldt rejsen hos DanskiXtreme.

Hvis du bestiller for flere gør vi opmærksom på, at de øvrige rejsedeltagere har krav på orientering om alle rejsevilkår. DanskiXtreme beder dig videregive disse oplysninger eller henvise til DanskiXtreme for yderligere information.

Priser og ændringer
Ændring af afrejsedato eller rejsemål kan foretages indtil 8 uger før afrejse, såfremt der er ledige pladser på det ønskede rejsemål. Hvis ændringer ikke kan lade sig gøre og rejsen derfor må afbestilles gælder de ovenfor nævnte regler. Ændringer kan foretages indtil 30 dage før afrejse imod et ekspeditionsgebyr på 250 kr pr ændring.

Øvrige ændringer i bestillingen der kræver fremsendelse af nyt rejsebevis koster 250 kr. Eksempler herpå kan være ændring i skileje, liftkort, mv. Hvis ændringer foretages direkte på www.danskixtreme.dk opkræves der ikke fakturagebyr.

På rejser med fly kan ændringer af deltagernavn ikke foretages senere end 50 dage inden afrejsen. DanskiXtreme har ret til at ændre prisen for en rejse som følge af ændrede valutakurser, skatter og afgifter, oliepriser etc. Hvis eksempelvis lufthavnsskatter stiger med 50,- kr. forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter eller lign. Prisændringen vil dog ikke kunne overstige 10 % af rejsens pris og vil ikke kunne foregå senere end 14 dage før afrejse.

Bemærk, at bestilte liftkort ikke kan ændres ugen op til afrejse. Ønsker man herefter at ændre sit liftkort, sker det for egen regning på destinationen.

Rejsens pris
Prisen for en rejse er i prislisten angivet med det antal deltagere, som en lejlighed eller et hotelværelse bebos af. Ønskes boligen beboet af færre personer end angivet i prislisten, skal der betales et tomsengs tillæg. Kontakt DanskiXtreme for at høre om muligheden for at bo færre i lejligheden og prisen. 

Boligen må kun benyttes af de personer, der er tilmeldt rejsen hos DanskiXtreme. I de tilfælde, hvor en eller flere deltagere i et selskab afbestiller rejsen eller på grund af sygdom el. lign. bliver forhindret i at deltage i rejsen, må de resterende deltagere påregne at blive indlogeret i lejlighed/hotelværelse til det faktiske antal rejsende, og prisen pr. person justeres i overensstemmelse hermed. Hvor dette ikke er muligt, eller hvis de rejsende ønsker at blive boende i den oprindelige lejlighed/hotelværelse, vil prisen blive justeret herefter.

Valutakurs
Alle priser på vores hjemmeside er beregnet ud fra valutakurser pr. 30. maj 2010. 

Lejlighedsdepositum og rådighed over ferieboligen
Ferieboligen er til rådighed fra lørdag kl. 18 til den følgende lørdag kl. 9.

Der lægges et lejlighedsdepositum på 1.000 kr pr person. Det lægges online på www.danskixtreme.dk.

Lejlighedsdepositum annulleres eller refunderes senest 14 dage efter hjemkomst til Danmark, såfremt der ikke er gjort krav på depositum fra DanskiXtremes samarbejdspartnere. Reglerne kan læses under ”lejlighedsdepositum” på www.danskixtreme.dk/information.

Afbestilling af rejsen
Uanset om der er betalt depositum eller ej skal DanskiXtreme kontaktes ved afmelding. Vi skal have et skriftligt afbud med posten (DanskiXtreme, Erik Menveds Plads 2, 8900 Randers) eller pr e-mail til info@danskixtreme.dk senest 48 timer efter skade eller sygdom er opstået. Ved afbestilling af rejsen gælder følgende regler og frister:

Afbestilles rejsen mere end 35 dage før afrejse, mistes depositum.

Afbestilles rejsen mellem 14 og 35 dage før afrejse, mistes depositum + 50 % af rejsens totale pris.

Afbestilles mindre end 2 uger før afrejse, mistes hele rejsens pris.

Ved afbestilling af en pakkerejse indeholdende liftkort, indgår værdien af liftkortet i pakkerejsen, og liftkortet kan ikke refunderes separat.

Kommer I for sent til det aftalte mødested (påstigningssted) ved afrejse, vil I ikke kunne forvente nogen form for godtgørelse.

DanskiXtremes aflysning af en rejse
DanskiXtreme kan aflyse en rejse af følgende årsager:

På grund af force majeure, hvorved arrangøren er forpligtet til omgående at underrette de tilmeldte rejsedeltagere.

Såfremt et tilstrækkeligt antal tilmeldinger på en afgang ikke er opnået, hvorved arrangøren er forpligtet til at underrette de tilmeldte på rejsen snarest og ikke senere end 14 dage før afrejse.

Aflyses en rejse som følge af ovennævnte punkter, tilbagebetales den erlagte betaling uden fradrag. Derudover tilkommer der ikke den rejsende nogen godtgørelse.

DanskiXtremes ansvar
DanskiXtreme kan ikke gøres ansvarlig for uudnyttede ferieaktiviteter herunder forudbestilt liftkort, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til transport fra lufthavn etc., som skyldes forsinkelser grundet force majeure, vejret eller andre omstændigheder, som ligger udenfor DanskiXtremes kontrol.

DanskiXtreme forbeholder sig endvidere ret til at ændre tidspunktet for hjemrejsen grundet vejrmæssige og/eller trafikale forhold, uden at det tilkommer den rejsende nogen form for kompensation for uudnyttede ferieaktiviteter. 

Enhver deltagelse i arrangementer, arrangeret eller henvist til af DanskiXtreme, sker for den rejsendes egen regning og risiko. DanskiXtreme vil aldrig kunne gøres ansvarlig for opståede skader på egen eller tredjeperson samt tingskader.

Bagage
DanskiXtreme kan ikke gøres ansvarlig for bagage eller effekter der bortkommer eller beskadiges under transporten eller rejsen i øvrigt, end ikke hvis disse opbevares i et af DanskiXtremes anviste og aflåste lokale eller transporteres i et af DanskiXtremes anviste transportmidler.

Ved bortkomst eller skader på rejsegods, som direkte skyldes forsømmelse fra vores transportørers side, skal der rettes henvendelse til eget forsikringsselskab.

Rejsedeltagerne bør sikre sig at være tilfredsstillende dækket ved bortkomst eller beskadigelse af bagage under hele rejsen. Dette enten ved egen forsikring eller ved at tegne en rejseforsikring.

Rejsedeltagerne bør derudover på forhånd sikre sig, at der ikke er selvrisiko på forsikringen, da selvrisiko betragtes som manglende forsikring.

Det er ikke tilladt at pakke tøj sammen med skiudstyr.

Ved forsinkelse på flytransport af skiudstyr stiller Danski gratis udstyr til rådighed i bedste kategori mod forevisning af kvittering for skitransport og PIR-rapport fra lufthavnen. Der ydes ikke kompensation for skitransporttillægget.

DanskiXtremes erstatningspligt
DanskiXtreme er ansvarlig og har erstatningspligt efter branchens normale regler og normer.

DanskiXtreme kan ikke gøres ansvarlig for lukning af skiområdet eller dele heraf som følge af for lidt eller for meget sne, lavinefare, blæst eller lignende. Al færdsel i skiområdet sker på eget ansvar.

Der tilkommer ikke den rejsende kompensation ved programændringer, der skyldes regler fra det pågældende land myndigheders side, for eksempel regler, der fører til aflysning af pistevisning.

DanskiXtreme er medlem af rejsegarantifonden, reg. nr. 288.

Særlige ønsker
DanskiXtreme forsøger så vidt muligt at efterkomme specifikke ønsker, oplyst ved bestilling af rejsen, for eksempel beliggenhed af lejlighed, særlig placering i bus, fly m.v., men DanskiXtreme kan ikke garantere dette og kan ikke gøres erstatningsansvarlig, såfremt et ønske ikke kan efterkommes. Specialaftaler der ikke er påført rejsebeviset, er bureauet uvedkommende.

Den rejsendes ansvar
Rejsedeltagere er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som DanskiXtreme eller dennes repræsentanter samt fly, tog - og busselskaber fastsætter. Rejsedeltageren skal respektere de ordensbestemmelser som fastsættes med hensyn til transporten til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller, lejligheder m.v.

Grov eller gentagen overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel/lejlighed, således at videre ophold og hjemrejse må foretages for egen regning.

Den rejsende er erstatningsansvarlig efter alm. erstatningsregler for skader forvoldt mod DanskiXtreme, dennes repræsentanter og andre, som DanskiXtreme samarbejder med. DanskiXtreme er tillige berettiget til helt eller delvist at inddrage det erlagte depositum for lejlighed/chalet/hotelværelse, såfremt ovenstående overtrædes.  Alle beboere i en lejlighed/chalet/hotelværelse hæfter solidarisk for enhver skade på indkvarteringen. Ved larm eller anden upassende opførsel kan DanskiXtreme blive stillet økonomisk til ansvar. I det tilfælde vil lejlighedsdepositum blive inddraget.

Alle rejsedeltagere hæfter solidarisk for skader forvoldt i bussen. 

Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas og evt. visum og det påhviler den rejsende selv at afholde alle eventuelle udgifter, som skyldes mangler i disse formaliteter.

Deltagelse i arrangementer under rejsen sker altid på den rejsendes eget ansvar. DanskiXtreme kan ikke gøres ansvarlig for skader på person eller ting som følge af den rejsendes deltagelse i et arrangement, uanset at DanskiXtreme står som arrangør eller medarrangør af arrangementet eller har formidlet kontakten til det pågældende arrangement.

Rejsebevis udsendes med post eller e-mail fra DanskiXtreme ca. 7 dage før afrejse. Den rejsende skal kontrollere det tilsendte materiale for derved at holde sig orienteret om eventuelt ændret afrejsetidspunkt eller afrejsested. Den rejsende har ligeledes selv pligt til at holde sig orienteret hos DanskiXtremes repræsentanter eller gennem opslag på destinationen om hjemrejsetidspunktet. Vi anbefaler, at man kontakter DanskiXtremes lokale repræsentant 24 timer før planlagt hjemrejse med henblik på at få bekræftet tidspunktet for denne.

Over / under 18 år
I Frankrig gælder samme regler som i Danmark, at man skal være 18 år for at få udskænket alkohol på barer og diskoteker. Det er den rejsendes eget ansvar at overholde dette.

Husk det gule sygesikringsbevis. Det gælder på alle vores rejsemål i Europa og dækker udgifter til læge og medicin, men ikke til lægeordineret hjemtransport. Er du bosat på Grønland/Færøerne skal du være opmærksom på at den offentlige sygesikring ikke dækker ved sygdom og hjemtransport. Forsikring for lægeordineret hjemtransport kan tegnes gennem Europæiske Rejseforsikring A/S. Har den rejsende ingen forsikring for lægeordineret hjemtransport fralægger DanskiXtreme sig ansvaret for at hjælpe den rejsende hjem. Yderligere dækning kan opnås ved at tegne en skisportsforsikring gennem Europæiske Rejseforsikring A/S.

Luftfartselskabets ansvar
Flyvning til og fra rejsemålet er undergivet bestemmelserne i Montreal-konventionen af 1999 med senere ændringer og tilføjelser tillempet national lovgivning. Hvor ikke andet er angivet gælder branchens almindelige rejsebetingelser.

Solidarisk hæftelse
Alle beboere i en lejlighed/chalet/hotelværelse hæfter solidarisk for enhver skade sket på indkvarteringen. Endvidere hæfter alle rejsedeltagere solidarisk for skader forvoldt i bussen. Der gælder ligeledes at alle rejsedeltagere hæfter solidarisk for skader forvoldt mod DanskiXtremes samarbejdspartnere.

I det tilfælde at DanskiXtremes medarbejdere af sikkerhedsmæssige årsager er nødsaget til at tiltvinge sig adgang til en lejlighed beboet af DanskiXtreme-gæster, der skønnes at være til fare for sig selv, vil omkostninger til låsesmed el. lign. blive trukket på lejlighedsbeboerne i solidarisk hæftelse.

Reklamationer
Evt. reklamationer under en rejse skal straks fremsættes over for rejselederen eller en repræsentant for DanskiXtreme. Ved reklamation modtager du en kvittering fra DanskiXtremes guider, hvoraf det fremgår at du har kontaktet guiderne. Husk at gemme denne kvittering, da det er en forudsætning for at vi kan behandle sagen efter hjemkomst. Såfremt den rejsende efter rejseafslutning stadig mener at have noget at anke over, skal dette meddeles DanskiXtreme skriftligt senest 3 uger efter hjemkomsten. Senere reklam