Tignes summer af liv dag og nat. Byen er kendt for at være et af Europas bedste skiområder og når mørket falder på tiltrækker det gode natteliv festglade mennesker fra hele Espace Killy-området.
Tignes Val Claret
I det mondæne Tignes kan du stå på ski helt ind til byens centrum, snetorvet. På torvet kan du nyde solen i liggestolene på de mange caféer eller få en god frokost på en af byens mange restauranter. Butikkerne byder på god shopping og supermarkeder og delikatesseforretninger byder på et væld af lækkerier.
Natteliv
Tignes byder på super natteliv, der lokker gæster til fra den nærliggende Val D´Isere. Vi mødes til afterski og når stemningen er på sit højeste fortsætter vi festen på diskotek og gi’r den gas til sprøde toner natten lang.
Skiløb
Skiområdet mellem Tignes og Val d´Isere kaldes ofte verdens bedste. Her findes mere end 300 km perfekt tilrettelagt skiløb. Og midt i paradiset ligger Tignes Val Claret.
Er du til off-piste, så finder du også verdensklasse skiløb i Tignes og vi hjælper gerne med at arrangere en lokalguide, så du ser de allerbedste steder.
Her skal du bo
Vi har et stort antal lejligheder i Tignes, og mange af byens ældre lejligheder gennemgår i disse år en grundig renovering og opdatering. Her er gode muligheder for at bo samlet og uanset hvor du bor er du aldrig langt fra hverken byliv eller pisterne.


