Bestillingsnr:
 
E-mail:
 
Log ind
 
 
Log ind
 
Find os på facebook

Bus

Vælger I bussen, har I udsigt til 8 hele dage på ski fra lørdag morgen til den efterfølgende lørdag eftermiddag 

4-stjernede busser

Se køreplanen her

Alle Danski’s busser er 4-stjernede, udstyret med toilet, video og minikøkken. Sæderne kan vippe op til 45 grader. Stolene er udstyret med seler, så I trygt kan læne jer tilbage og nyde den effektive bustransport til Alperne. Vi benytter vognmænd, som har kørt for os i mange år, og chaufførerne er servicemindede og professionelle.

I kan stå på bussen både i Jylland og på Sjælland.

I bussen kan I købe øl, vand, kaffe og chokolade og i nogle tilfælde også pølser, toasts, snacks m.v.
Vi anbefaler, at I medbringer et tæppe til natten. Det er selvfølgelig tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Røgfri bus
Der er naturligvis rygeforbud i alle Danski’s busser.

Kørselsrute
Til Frankrig køres fra Jylland samt fra København via Rødby-Puttgarten med skifte i Brunautal syd for Hamborg,, mens der til Livigno og Canazei køres fra København via Fyn med skifte i Kolding, se skema.

 

Pladsreservation
Danski pladsreservationen sikrer, at I på udrejsen kommer til at sidde sammen med dine medrejsende - også selvom I ikke står på bussen samme sted. Gæster fra Jylland, Fyn og Sjælland kan på udrejsen således sidde sammen fra henholdsvis Kolding og Hamborg.
 
Bemærk, at vi i enkelte tilfælde benytter lokalbus i Alperne (almindelig turistbus), som vil sørge for transporten det sidste stykke til/fra rejsemålet.

 
Ca. 1 uge inden afrejse fremsender vi deltagerbeviset, hvorpå pladsreservation (bus nr. og sæde nr.) og evt. busskifte på udrejsen vil fremgår.
Information omkring hjemrejsen oplyses af guiderne på destinationen.
På hjemrejsen mødes busserne typisk i henholdsvis Hamborg og Kolding for omlæsning

Pak jeres bagage med omtanke
I må ud over håndbagage max. medbringe 20 kg. bagage bestående af én blød kuffert eller sportstaske og en støvletaske. Derudover må I medbringe 1 par ski (ingen bagage i skiposen). Bemærk: Danski er ikke ansvarlig for tyveri eller beskadigelse af effekter under opbevaringen eller transporten. Vi anbefaler, at I tager jeres værdigenstande med jer og i øvrigt sikrer jer ved at tegne en rejseforsikring.

Ankomstdagen og afrejsedagen
Ved ankomsten til rejsemålet anviser Danski- guiderne et lokale, hvor I kan klæde om og opbevare bagagen dagen igennem. Jeres bolig er til rådighed fra ca. kl. 17 på ankomstdagen.

På afrejsedagen skal boligen forlades om morgenen. Igen kan bagage opbevares i et af guiderne anvist lokale, så der er mulighed for at nyde dagen på ski. Der vil være bademulighed inden afrejse, eventuelt mod betaling.

Vær opmærksom på, at der om lørdagen er både ankommende og afrejsende gæster på rejsemålet samtidig, så forbered jer på 2 hektiske lørdage. 
 
Kun bustransport
Vi har mulighed for at sælge et begrænset antal buspladser uden ophold til vores busrejsemål i Frankrig til 1.799 kr. t/r.

 

Sitemap · Send dette link til en ven · Copyright Danski 2008