Bestillingsnr:
 
E-mail:
 
Log ind
 
 
Log ind
 
Find os på facebook

Fly

Den hurtigste og mest komfortable rejseform til Alperne er uden tvivl med fly

Se flytiderne her
Se transfertiderne her

Med Danskis fly kommer du tæt på rejsemålet, og der er afgangebåde middag og aften. På flyvninger til Alperne er der ingen servering, men det er muligt at købe kaffe, te og andre drikkevarer samt sandwich og lette retter i begrænset omfang.

Til Salzburg og Milano benytter vi rutefly. Alle andre flyvninger er egne charterflyvninger. Vi gør opmærksom på, at man ved charterflyvninger ikke optjener bonuspoint.

Middags- og aftenfly

Vi flyver med både middagsfly og aftenfly, alt afhængig af hvilken destination, I har valgt.

Flyver I med middagsflyet, ankommer I til jeres rejsemål sidst på eftermiddagen, hvor jeres indkvarteringssted står parat til indflytning. Hjemrejsen starter bekvemt lørdag formiddag efter morgenmad og aflevering af jeres nøgler. I lander i Danmark lørdag sidst på eftermiddagen.

Med aftenflyet ankommer I til jeres feriemål lørdag aften, hvor jeres indkvarteringssted vil står klar. Med aftenflyet sker hjemrejsen, sent lørdag eftermiddag, hvilket sikrer jer 7 dage på ski.

Til enkelte af vores franske destinationer har I mulighed for at vælge mellem middagsfly og aftenfly, alt efter hvad der passer jeres temperament og rejseplaner bedst.

Middagsfly til Grenoble tilbydes i ugerne 4-11

Mødetid og bagage

Mød frem i lufthavnen i god tid, og senest 1 1/2 time før afgang. I Kastrup anbefaler vi, at man møder op senest 2 timer før afgang. Vær opmærksom på at check-in lukker 1 time før afgang.  Der må medbringes 15 kg bagage samt 1 stk håndbagage på max. 5 kg. Vær meget opmærksom på nye regler for håndbagage, specielt omkring medbringelse af diverse væsker. Ski/board og skistøvler kan medbringes på flyrejsen for kr. 250,- pr. sæt. Såfremt du flyver til Milano - Sauze d´Oulx (rutefly) koster skitransport kr. 380,- pr. par, men her må der medbringes 20 kg bagage + håndbagage. På ruteflyet Billund - Geneve her koster skitransport kr. 300,- pr. par.

Ønsker du at medbringe ski eller board, skal dette bestilles på forhånd, da der kun er et begrænset antal pladser. Er bestillingen ikke påført dit rejsebevis,  bliver ski og board afvist i lufthavnen.

Tasken/posen med ski eller board og støvler må ikke indeholde anden bagage og kun 1 ski eller 1 board i hver pose.

Evt. overvægt afregnes til gældende pris (Europa ca. 40,- kr. pr. kg. og pr. vej). De nævnte afgangstidspunkter og lufthavne er vejledende.

Omkring 1. december 2009 fremgår en revideret oversigt med de korrekte flytider på Danskis hjemmeside. Ca. én uge før afrejse fremsendes de endelige flybilletter/deltagerbeviser med rejsetider og flynummer.

Røgfrit fly

For at turen skal være så behagelig som muligt for alle, er der rygeforbud i alle vores fly.

Ankomst til skisportsstedet

I lufthavnen bliver du modtaget af Danskis guider, der viser dig vej til bussen, som kører til din destination. Vær opmærksom på, at ventetid ved ankomst til lufthavnen kan forekomme, da transferbussernekører med gæster fra både Kastrup og Billund. På turen fra lufthavnen og frem til rejsemålet vil du modtage en række praktiske informationer om indkvartering og ugens forskellige aktiviteter.  Hotelgæster, der rejser med aftenfly,  ankommer sent til hotellet, og kan derfor ikke forvente at få aftensmad på ankomstdagen, men vil dog de fleste steder blive modtaget med en let anretning.

Afrejsedagen

På afrejsedagen skal ferieboligen forlades om morgenen. Rejser I med middagsfly, er der afgang fra destinationen efter morgenmad. Rejser man med aftenfly, skal bagage opbevares i et anvist lokale. Der er mulighed for at bruge den sidste dag på ski.

Bemærk

Danski er ikke ansvarlig for tyveri eller beskadigelse af effekter under opbevaringen eller transporten. Vi anbefaler, at du tager dine værdigenstande med dig, og i øvrigt sikrer dig ved at tegne en rejseforsikring med bagagedækning.

 

Flight Only

Vi har i begrænset omfang mulighed for at sælge et begrænset antal flypladser til Alperne uden ophold.

Flight only t/r priser excl. transfer

Til Grenoble, Chambery, Geneve og Verona: kr. 2.798,-
Til Innsbruck: kr. 2.895,-

Tillæg uge 7 og 13: kr. 1.000,-

Transfer fra lufthavn til destination tur/retur    kr. 400,- (hvis fly købt)
Det er muligt at købe transfer uden flybillet til kr. 395 oneway.

Priserne er inkl. skatter og afgifter.

Sitemap · Send dette link til en ven · Copyright Danski 2008